”Jeg betragtede trykket. På en stor folioside var der et portræt af en kraftig og firskåren kvinde med et energisk og erfarent ansigtsudtryk. Fra kvindens hoved flød en utrolig hårpragt, den slyngede sig tungt ned ad ryggen, og de tykke fletningers spidser slæbte hen ad gulvet. Dette var et af naturens usandsynlige luner, en folderig og overdådig kappe spundet helt inde fra hårrødderne, og det var svært at forestille sig at denne vægt ikke skulle forårsage en voldsom smerte og snart overbelaste det stakkels hoved. Men dette mirakels ejer syntes at bære den med stolthed, og teksten der var trykt ved siden af med fede typer, fortalte historien om dette under og begyndte med ordene: ’Jeg, Anna Csillag, født i Karlovice i Moravien, havde en sparsom hårvækst …’” Sådan skriver Bruno Schulz i novellen Bogen, den første i samlingen Sanatoriet under timeglasset. Men hvem var denne Anna Csillag? En kvinde på en annonce. En reklamefigur for en hårpomade der mellem 1900-10 blev solgt i alle afkroge af det Østrig-Ungarske Kejserrige. I ti år vandrede Anna Csillag gennem ungarske, russiske, polske og tyske aviser.
Anna Csillag var for fortælleren i Schulz’ novelle hvad madeleine-kagen var for fortælleren i Prousts À la recherche du temps perdu: en genvej til barndommens land. Hvor Proust er delikat, er Schulz prosaisk. Hos ham genskabes fortiden af annoncer for billige produkter. Men for barnet er intet billigt, fordomme slører endnu ikke dets blik. Foran porten til paradis står behåringens helgeninde.
Det lille kursted Truskawiec (på dansk ca. ’jordbærbyen’) ligger ved Slonica-floden i Karpaterne, otte kilometer syd for Drohobycz. Stedet har i flere århundreder været berømt for sine helsebringende kilder. Den polske forfatter og tegner Bruno Schulz (1892-1942) tilbragte som barn sine sommerferier her. Siden rejste han ofte dertil, nogle gange som rekonvalescent andre gange i selskab med venner. Sommeren 1928 udstillede Schulz en række grafiske værker og oliemalerier i byen. Billederne vakte forargelse, man mente de var pornografiske, og en prominent politiker, Maksimilian Thullie, forlangte udstillingen lukket. Sommeren 1936 mødtes Schulz flere gange i Truskawiec med forfatterinden Zofia Nalkowska, der havde bistået Schulz ved udgivelsen af Kanelbutikkerne. Under spadsereture i parkerne læste han højt for hende af et essay om litteraturkritik, der siden er gået tabt. Der findes flere fotografier af Schulz’ i Truskawiec sammen med venner og bekendte. Kurstedet er et tilbagevendende motiv i hans tekster, et topografisk ledemotiv, f.eks. i den lange novelle Foråret, hvis parker minder om dem i Truskawiec. Også i novellerne August og Julinatten nævnes rejser dertil.
